Med stor glæde kan vi meddele, at Friedemann Rüter pr. 1. april er tiltrådt som kirkegårdskonsulent for Lolland Falsters Stift under Kirkeministeriet.

Som kirkegårdskonsulent vil Friedemann rådgive de kirkelige myndigheder vedrørende folkekirkens kirkegårde herunder nedlæggelse, anlæggelse, udvidelse, indretning og lokalplaner samt sager om kirkegårdenes nære omgivelser.